Spring til indhold

Hvordan skjuler man bedst en faldstamme?

 

 

Selvom det i dag er blevet ret moderne at lade rør være synlige, kan det altså være rigtig svært at gøre et badeværelse pænt, hvor der er flere rør i forskellige materialer og størrelse under vasken eller ud fra væggen. Hvis du bor i en ældre bolig, er der stor chance for, at man kan spotte et par fritliggende rør rundt om i huset eller lejligheden. Det var nemlig ikke noget, man tænkte synderligt meget over at skulle gemme væk. I dag er vi dog blevet klogere, og det er altså pænere at få gemt dem væk, så spildevandet kan løbe igennem rørene, uden at vi lægger mærke til hverken udseende og støj. Derfor er der også flere måder, du kan skjule en faldstamme på.

Helt ny faldstamme?

Er det nødvendigt at lave en gennemgående renovering af dit køkken eller bad, vil man typisk sætte en helt ny faldstamme op. Og i tilfælde af, at boligen er helt ny, vil der selvfølgelig blot blive installeret et helt rørsystem til boligen og derfor også en faldstamme. Når man bygger og renoverer i dag, vil man altid skjule de forskellige rørsystemer, så de ikke er tydelige og ses i boligen. Måden man normalt skjuler en faldstamme på er i en rørkasse, som er en billig og let løsning til at skjule de ikke så pæne rør. En rørskjuler til faldstammer bygges typisk op af gips rundt om rørene, så de fuldstændig skjules og gemmes i rørkassen. På den måde får du en flot finish på badeværelset eller i køkkenet, så du ikke skal tage stilling til faldstammen på nogen måde.

Gem dine rør godt væk med en rørskjuler til faldstamme

Selvfølgelig er en rørskjulers største fordel, at den gemmer de grimme rør væk, så de ikke længere forstyrrer øjet eller designet i din bolig. Men bygger du en rørkasse, kan den faktisk også være behjælpelig med andre ting. En rørskjuler er nemlig oftest en væg opbygget af gips omkring rørene, og den vil derfor også tage noget af støjen, som rørene kan finde på at lave. Derfor slipper du altså for at høre på store skyl fra toilettet. Og bor du i et lejlighedskompleks, er det især dejligt, at du ikke kan høre hver gang, der bliver trukket ud i toilettet i de andre lejligheder.

Kan jeg selv bygge en rørskjuler?

Du kan sagtens selv bygge en rørskjuler, og helt selv bestemme, hvordan den skal se ud, og hvor meget den skal fylde. Hvis du kaster dig ud i projektet med at bygge en rørskjuler til din faldstamme, er det naturligvis vigtigt, at du sørger for, at du stadig kan komme til rørene, hvis der skulle være behov for det. Hvis du udelukkende bygger en rørskjuler til en grim eller støjende faldstamme, kan det være en god ide at lægge et ekstra arbejde i at lydisolere rørskjuleren. Så er du i hvert fald sikker på, at du ikke oplever støjgener.

Få et uforpligtende tilbud på renovering af faldstammer i din ejendom

Ejendomsoplysninger

Kontaktoplysninger