Strømpeforing
Strømpeforing
Landsdækkende reparation af faldstammer, kloak, rørledning, afløb og ventilationskanaler med strømpeforing. Greenpipe tilbyder en beboervenlig og prisvenlig løsning til renovering af dine rørsystemer. Vores strømpeforing sikrer minimal forstyrrelse og maksimal effektivitet.
Hvad er strømpeforing?
Strømpeforing er en metode under relining, hvor en stærk strømpe af fibermateriale føres ind i det eksisterende rør. Strømpen imprægneres med eksempelvis epoxy eller silikat og pustes op, så den lægger sig tæt mod rørets inderside. Når materialet hærder, dannes der et nyt rør inde i det gamle.
Resultatet er en tæt, stærk og glat indvendig overflade, som forlænger rørets levetid markant og mindsker risikoen for utætheder og tilstopninger. Ved faldstammer kan strømpeforing forlænge levetiden med op til 50 år.
Hos Greenpipe anvender vi godkendte materialer, der er valgt efter opgavens type og rørets funktion. Til coating benytter vi blandt andet polyurethan, som er kendt for sin styrke, elasticitet og kemiske resistens. Materialet hæfter på mange typer rørmaterialer, er lugtfrit under arbejdet og efterlader en glat indvendig overflade.
Se hvordan relining udføres – Trin for Trin
Hvis du vil have yderligere forklaring, kan du med fordel se videoen.
- Trin 1 – rensning: Før arbejdet begynder, rengøres faldstammen grundigt. Det sikrer, at det nye materiale kan binde optimalt til den indvendige overflade.
- Trin 2 – udtørring: Faldstammen tørres grundigt ved hjælp af varm luft.
- Trin 3 – første tv-inspektion: Der udføres en indvendig TV-inspektion for at vurdere rørets tilstand og sikre, at det er klar til renovering.
- Trin 4 – strømpeforing: Ved strømpeforing føres strømpen ind i røret og blæses op, så den lægger sig tæt langs rørets inderside. Når materialet hærder, dannes der et nyt rør inde i det gamle.
- Trin 5 – coating: Ved coating påføres materialet jævnt på indersiden af faldstammen ved hjælp af vores avancerede robotstyrede udstyr. Coating skaber en glat og beskyttende indvendig belægning.
- Trin 6: sidste tv-inspektion: Til sidst udføres endnu en TV-inspektion for at dokumentere det færdige resultat og sikre, at faldstammen er renoveret korrekt.
Læs mere om metoden
Hvor kan strømpeforing anvendes?
Strømpeforing er en alsidig løsning, der effektivt kan anvendes til renovering og reparation af kloakker, faldstammer, ventilationsrør og afløb. Ideelt til en bred vifte af rørsystemer i både bolig- og erhvervsejendomme samt ældre bygninger, hvor det kan være vanskeligt og omkostningskrævende at udskifte hele rørsystemet.
Metoden kan anvendes til
Faldstammer
Strømpeforing af gamle faldstammer
Kloak
Strømpeforing af kloak og stikledninger
Ventilation
Strømpeforing af ventilationsrør og ventilationssystemer
Afløb
Strømpeforing af alle typer afløb
Skal vi tage en snak om strømpeforing er løsningen for jer?
Book en gennemgang via formularen her, så kontakter vi dig indledningsvist til en uforpligtende snak, og er der grobund for det, så kommer vi ud og foretager en gennemgang
Det vigtigste du bør vide om strømpeforing
Vi får ofte spørgsmål om strømpeforing, relining og coating, blandt andet om pris, udførelse, holdbarhed og garanti. Her har vi samlet svar på de mest almindelige spørgsmål.
Prisen for strømpeforing afhænger af opgavens omfang, rørets tilstand og den valgte metode. Vi udfører altid en grundig besigtigelse, før vi afgiver et tilbud. I mange tilfælde kan der opnås en økonomisk besparelse på op til 50 % sammenlignet med en fuldstændig udskiftning af rørledningen, faldstammen, ventilationssystemet eller kloakken.
Strømpeforing kan typisk forlænge levetiden på faldstammer med op til 50 år. Metoden styrker rørets konstruktion og skaber en glattere indvendig overflade, som mindsker risikoen for tilstopninger og forbedrer rørets funktion.
Ja, vi tilbyder 10 års garanti på vores strømpeforing.
Materialet afhænger af opgaven og rørtypen. Hos Greenpipe anvender vi godkendte materialer, der er valgt med fokus på styrke, holdbarhed og funktion. Til coating bruger vi blandt andet specialudviklet polyurethan, som er kendt for sin elasticitet, kemiske resistens og stærke vedhæftning.
Nej, strømpeforing, relining og coating er ikke det samme. Relining er paraplybegrebet for renovering af eksisterende rør indefra. Under relining findes flere metoder, blandt andet strømpeforing og coating. Strømpeforing betyder, at en stærk strømpe føres ind i røret og hærder, så der dannes et nyt rør inde i det gamle. Coating betyder, at der påføres en beskyttende indvendig belægning på rørets overflade. Vi oplever dog, at mange bruger begreberne i flæng. Derfor forstår vi din henvendelse, uanset om du kalder det strømpeforing, relining eller coating. Det vigtigste er, at vi finder den rette løsning til dit rørsystem.