Fuld tilfredshed i en tid med nye udfordringer
Fuld tilfredshed i en tid med nye udfordringer
Vi bestræber os på at komme godt i mål uanset forudsætningerne - i et projekt, der var formet af omskifteligheder, holdt vi fast i den inkluderende kommunikation og ekstra gode service, så alle var trygge under renoveringen. Det gav pote og et spændende projekt blev udført til store tilfredshed over hele linjen.

GREENPIPE’s team har i dette projekt udført og udfører stadig et yderst professionelt og godt arbejde. Alt fungerer. Renoveringsprojektet foregår mens alle beboerne på Haunstrupgård stadig er til huse i deres lejligheder, og et stort antal er hjemme grundet Corona. Dette kræver endnu mere af håndværkerne, og også denne opgave løser GREENPIPE til fuld tilfredshed.
Eksempler på hvad beboerne skriver til os i byggeledelsen:
Uddrag fra mails;
“…jeg er meget tilfreds med arbejdet i min lejlighed. Jeg vil rose de håndværkere som kom i den første uge og arbejde på mit badeværelse. De var meget søde.”
/fra beboer
“…synes det har været frustrerende i denne tid (Corona) med håndværkere der skal ud og ind i vores lejlighed. Jeg savner mere information fra Jer. Dem som lavede faldstammerne var dog rigtig søde til at informere os om, hvad der skulle ske. Stor ros til dem.”
/fra beboer
“…Håndværkerne som arbejdede på faldstammerne var utrolig dygtige og meget flinke. De ryddede pænt op efter dem. Det er ikke dem som vi skælder ud. De passede godt på vores ting.”
/fra beboer
GREENPIPE A/S lever op til alle de krav og forventninger som vi har haft til samarbejdet. Deres team af medarbejdere leverer konsekvent arbejde af høj kvalitet. De er servicemindede og professionelle. Der skal også væres stor ros til ledelsen, for et altid godt og gnidningsfrit samarbejde.
På vegne af byggelederteamet / Haunstrupgård, Østerbro, giver vi den bedste anbefaling til GREENPIPE A/S
Produktionschef, Arni Fridriksson
Produktionskoordinator, Anja Hannesbo