Pressemeddelelser

Greenpipe’s Relining Produkt til Faldstamme Renovering blåstemplet af Teknologisk Institut

Værløse, 15. april 2019 – Greenpipe´s produkt til relining af faldstammer har bestået Teknologisk Instituts prøvning i henhold til Rørcenter-anvisning 022. Dermed er Greenpipe det eneste firma indenfor relining/spraycoating af faldstammer med et produkt som lever op til kravene i Rørcenter-anvisning 022.

Prøvningsrapporten, der indeholder resultaterne af tests som beskrevet i Rørcenter-anvisning 022, bedømmer systemets tæthed efter påvirkninger med varierede temperatur, højtryksspuling, kemisk påvirkning samt påvirkning af normalt spildevand.

”Vi er meget stolte og glade for at have fået denne blåstempling af vores relining produkt fra Teknologisk Institut. Med den beståede test fra Teknologisk Institut har vi fået dokumenteret at vores produkt har den højeste kvalitet i branchen,” siger bestyrelsesformand Søren Dallov Ibsen. ”Greenpipe Faldstamme Relining er sat i verden for at kunne tilbyde den bedste kombinationen af kvalitet og professionel projektstyring indenfor relining af faldstammer. Et optimalt relining resultat er afhængig af de bedste materialer og maskiner, men i høj grad også af de mennesker der udfører og kontrollerer arbejdet.”

Bag det gnidningsfri projektforløb og kvalitetskontrollen står et erfarent hold af VVS og relining-veteraner. ”I Greenpipe arbejder vi med “Dobbelt Kvalitetskontrol”,” forklarer Søren Ibsen. ”Det betyder, at reliningsarbejdet ikke kun skal godkendes af den udførende operatør men også af Kvalitetschefen inden dokumentationen afleveres til kunden eller byggetilsynet. På den måde sikre vi, at alt arbejde vi udfører og afleverer har den ønskede høje kvalitet.”

Det certificerede relining-material Elastoflake består af polyurethan, der er specielt udviklet til relining af alle typer faldstammer. Greenpipe anvender et innovativt, robotstyret system, som sørger for at relining af faldstammerne forgår med en præcision, der giver en belægningsstykkelse i ensartet god kvalitet med en hel glat overflade. De relinede rør holder 40-60 år igen.

Greenpipe’s rør-renovering er ikke kun en mere beboervenlig og mere økonomisk fordelagtig metode men er også bæredygtig og sparer klimaet for i størrelsesordenen 100 kg CO2 pr. lejlighed i forhold til traditionel udskiftning af faldstammer.

Kontakt Greenpipe for at rekvirere Teknologisk Instituts prøvningsrapport og for spørgsmål.

Greenpipe Faldstamme Relining A/S overtager alle faldstamme relining aktiviteter fra LT VVS & KLOAK

Værløse, 01. april 2019 – Med øjebliklig virkning overtager Greenpipe Faldstamme Relining alle relining aktiviteter og opgaver fra LT VVS & KLOAK/Janto. Dermed bliver Greenpipe det eneste firma i Danmark der fremover udfører relining af faldstammer med polyurethan (ElastoFlake), som er et specielt udviklet produkt til relining af fadstammesystemer.

”Greenpipe Faldstamme Relining er sat i verden for at tage den bæredygtige faldstamme relining til nye højder med et unikt koncept bygget på bedste kvalitet og beboerservice,” siger Søren Dallov Ibsen, bestyrelsesformand for Greenpipe Faldstamme Relining. ”Vi glæder os til at overtage LT’s aktiviteter og samarbejdet med nye- og eksisterende kunder og samarbejdspartnere.” supplerer Søren Dallov Ibsen.

Greenpipe bruger en robot-styret ”Reliner” til at coate indersiden af faldstammen med polyurethan. ”Vi anser polyurethan for at være den bedste løsning til faldstamme relining”, forklarer Søren Dallov Ibsen. ”Produktet er certificeret og byder på mange fordele, der sikrer at kunderne få et relining resultat i top-kvalitet og som er langtidsholdbar.”

Polyurethan hæfter bl.a. på alle rør-materialer, er lugtfri, hurtigt hærdende. Produktet er samtidig elastisk, så at det kan optage eventuelle revnedannelser og bevægelser i rørene.

LT VVS & KLOAK vil med overdragelse af relining aktiviteterne til Greenpipe, sikre fokus på egen kerneforretningen. Lars Pedersen, direktør hos LT VVS & KLOAK er glad for at Greenpipe har overtaget relining aktiviteterne. ”Vi mener, at Greenpipe med deres set-up og erfaring, er det bedste relining-firma på markedet og vi har den største tillid til, at Greenpipe vil varetage vores kunders og samarbejdspartners interesser fremadrettet.”

Med et stærk team af erfarene specialister, der tilsammen har erfaring fra relining af afløb i over 15.000 lejligheder, har Greenpipe stor fokus på kvalitetssikring og beboerservice i hele relining processen.